Hvad er Kybernetisk Psykologi?

Jeg kan bedst beskrive teorien og metoden ved at bede dig forstille dig Kybernetisk psykologi som et stort træ, du får lyst til at kravle op i. Træet er plantet lige der hvor en masse lande grænser op til hinanden. Landene er de forskellige skoler eller traditioner indenfor psykoterapien og psykoanalysen, som op gennem tiden har været toneangivende ved personer som f.eks. C.G. Jung, S. Freud, Erich Neumann, eller ved arbejdsmetoder som Kognitiv Psykologi, Psykodrama og Tegneterapi.

Træet har en eller flere rødder i hvert af de mange lande, og får derfor sin næring fra mange forskellige jordtyper. Alle disse jordtyper danner sammen en unik næring til træet.

Ud fra stammen stikker forskellige grene, som bruges til at klatre op med. Grenene har hver deres navn. Én gren hedder samtale. En anden drømmeanalyse. En tredje associationer.

Nogen gange er der flere grene du kan træde på for at komme op. Andre gange er der kun en. Nogle grene er tætte på hinanden, andre grene er der langt imellem dem.

Nogle gange går det hurtigt med at komme fra gren til gren, og andre gange tager det tid. Måske vil du under klatreturen opleve at du bliver svimmel når du kigger ned, eller måske bliver du bange for at falde. Jeg er den sikkerhedsline, der hjælper dig med at holde fodfæstet. En sikkerhedsline der hele tiden er der hvor du har brug for det, og når der er brug for det.

Fra toppen af træet er der udsigt…

Måske føler du dig generelt godt tilpas og i balance, men står ofte med en fornemmelse af noget ”større” der er svært at definere, og beskrive med ord. Sammen kan vi undersøge hvad dette ”større” er for dig.